Hopp til hovedinnhold

Tilbakeblikk på fredsseminaret «Tusenhjarteslag» i november

Broderidetalj frå «The Stitch Project», eit internasjonalt kunstprosjekt vist under fredsseminaret «Tusenhjarteslag»

I november vart fredsseminaret «Tusenhjarteslag» arrangert i Aurland – ei fleirdagars samling prega av lys, fellesskap og refleksjon. Gjennom film, føredrag, musikk, ritual og møte mellom menneske inviterte Folkeakademiet Aurland til å utforske fred som eit levande alternativ til vald og øydelegging.

Beretning fra fredsseminaret “Tusenhjarteslag”

Fra Piæ Cantiones 1582 - Thorkild Bjørnvig 1959

Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse,
lyset fra solen og blomsterne brudt -
da må vort hjerte selv lyse.
Synge vil vi, legen er magt,
mer end beregning, forstand og foragt
værn mod det sorte og tomme.
Om der svæver dødelig dræ,
vil vi dog elske - og plante et træ:
frugter kan uspået komme.

I forsommeren oprettede vi Folkeakademiet Aurland og konstituerede et interimstyre. Folkeakademiet er en medlemsorganisation som arbejde

r for demokratisk dannelse under slagordet “Kundskab og kultur der du bor”. Lokallagets første offentlige markering var som medarrangør på Kulturverndagene i midten af september.
I efteråret har vi arbejdet op imod afviklingen af fredsseminaret “Tusenhjarteslag”. Midt i årets længste måned inviterede vi bygden til lygtefest, i kino, i fjorden, til ceremoni, på landbrugsskole og i kirke. Seminaret er arrangeret i samarbejde med Mariannes Bakeri, Trudvang Kino, Spiren Gardsbarnehage, Aurland Filmklub, Sogn Jord- og Hagebruksskole og Aurland Kyrkje og med midler fra Fritt Ord og Aurland Kommune.
Festivalen blev åbnet med lys i mørket til Spiren Gardsbarnehages lygtefest. Til lygtefesten hører vi fortællingen om Sankt Martin, som er rid

der og deler sin ridderkappe med en fattig tigger, der fryser. Vi synger sange og holder lygter, og så kalder vi tre gange på lygtemanden, som kommer ved bålet med kager og kakao og kan fortælle om sin lange vej over fjeldet. Sankt Martin repræsenterer mildhed og omtanke for våre medmennesker.
På programmet var i øvrigt visning af Birgitte Stærmoses film “Afterwar” fra 2024, foredrag om agroøkologi, madsuverænitet og solidaritet på Sogn Jord og hagebruksskule med Latin-Amerikagruppen og Spires udvekslingsprogram “SEED”, isbadning i fjorden og kakaoceremoni på Hopastova. Marie Skeie kom med “The Stitch Project”, en 10 meter lang dug med broderier fra hele verden, og Linn Stalsberg fortalte om sin bog “Krig er forakt for liv” (2024), i hvilken hun skriver historiske eksempler på pacifisme, ikkevold og militærnægt frem til inspiration for nutidens fredsarbejdere.
Hele weekenden samlede vi os om musik og fællessang. Dumpster Divas, som består af Trine Duesund Straume og Helle Karlsdottir, sang

protestsange på Mariannes Bakeri lørdag aften. Søndag klokken 12 spillede og sang Anja Savic Røed folkeviser i Vangen Kyrkje, og Stanislav Leontev spillede Bach på orgelet.
Der bliver brugt meget tid og penge på aktiviteter, som er voldelige og destruktive. Vi ønsker at snakke om fred som en anden mulig vej at gå. Det store fremmøde til weekendens arrangementer tyder på, at vi er mange der ønsker dette.
Thora Kjærgaard, Elev ved Sogn Jord- og Hagebruksskule